Sådan skal kosmetik mærkes
Alle kosmetiske produkter skal leve op til de krav til mærkning, som findes i Kosmetikbekendtgørelsen. Reglerne skal sikre, at du som forbruger får en række væsentlige oplysninger om den kosmetik, du køber. Der er krav til både, hvad der skal stå i indholdsdeklarationen om de stoffer, der er brugt og til de informationer, du skal kunne finde på emballagen. Alle produkter skal være mærket på dansk. Mærkningen skal være synlig, letlæselig og må ikke kunne viskes ud. Det er den virksomhed, som markedsfører kosmetikken, der har ansvar for, at reglerne om mærkning overholdes. [b]Krav til oplysninger på emballagen/beholderen: [/b] Firmanavn og adresse på den fabrikant eller person som indenfor EU er ansvarlig for markedsføringen af produktet. Indholdet på pakningstidspunktet skal opgives i vægt (g) eller volumen (ml.) Holdbarhed før åbning skal kun være angivet, hvis produktet har en holdbarhed på mindre end 2,5 år (30 måneder). For produkter med en holdbarhed holdbarhed efter åbning fremgå. Der mærkes med et krukkesymbol, som fortæller, hvor lang holdbarhed – antal måneder (M) - produktet minimum har, efter at du har taget det i brug. Nogle produkter er dog undtaget, f.eks. spraydåser, der ikke åbnes ved brug. Hvis holdbarheden er afhængig af, hvordan produktet opbevares, skal det fremgå af brugsanvisningen. Brugsanvisning. Produkter, hvor det er nødvendigt med en brugsanvisning eller en sikkerhedsforskrift for sikker anvendelse, skal være mærket med de nødvendige oplysninger. Dette gælder særligt dem, hvor det fremgår af bilagene til kosmetikbekendtgørelsen, at der er en obligatorisk brugsanvisning og/eller advarsel forbundet med brugen af bestemte indholdsstoffer. Produkttyper, som er omfattet af krav om brugsanvisning og sikkerhedsforskrifter er f.eks. hårfjerningsmidler og midler til hårfarvning. Fabrikationsseriens nummer, så man kan finde frem til dato og sted for produktionen. Produktets funktion. Det skal fremgå, hvad produktets funktion er, hvis det ikke tydeligt fremgår af dets præsentation, f.eks. at produktet renser huden. Alle disse oplysninger skal du kunne finde i indholdsdeklarationen: Alle kosmetiske produkter skal desuden mærkes med en fuld indholdsdeklaration. Hvis emballagen er for lille til at rumme indholdsdeklarationen, skal den vedlægges på et særskilt kort eller etiket. [b]Indholdsdeklarationen skal indeholde følgende oplysninger:[/b] Alle indholdsstoffer skal fremgå. Koncentration af stofferne skal ikke fremgå direkte, men stofferne skal nævnes efter faldende vægt. Dvs. at det stof, der er mest af, nævnes først. Stoffer, som indgår i koncentrationer på under 1% kan dog nævnes i vilkårlig rækkefølge. Stofferne skal opgives efter en international standard (INCI-navne), så den samme betegnelse for de enkelte stoffer benyttes over hele EU. Parfume skal fremgå med betegnelsen "parfum" eller "aroma", dog skal 26 deklarationspligtige parfumestoffer oplyses separat med deres kemiske navn (INCI navn), hvis de optræder i mængder på mere end 0,001 % i produkter, som ikke afrenses, og i mængder på mere end 0,01 % i produkter, som afrenses. Farvestoffer skal oplyses på indholdsdeklarationen, men kan nævnes i vilkårlig rækkefølge. Der anvendes farve-index numre på farvestoffer. D.v.s. farvestoffer optræder som en række numre, der angives som f.eks. CI 14700, CI 12370, CI 77820 osv. De fleste kan genkendes ved, at der står CI efterfulgt af fem cifre. For dekorativ kosmetik som f.eks. læbestift og neglelak, der markedsføres i en række farvenuancer, kan alle farvestoffer, som anvendes i hele serien anføres, når blot ordene "kan indeholde" eller "+/-" tilføjes. Det betyder at ikke alle øjenskygger i samme serie indeholder alle de farvestoffer, der står anført i indholdsdeklarationen, men det afhænger af den nuance, man har valgt. Kilde: Miljøstyrelsen


.... læs mere fra menuen